8. februar 2013

Frida 4 uger

I onsdags var det fire uger siden at Frida kom til verden. På den ene side syntes jeg slet ikke at jeg kender hende og på den anden side kan jeg slet ikke huske eller forestille mig vores familie eller liv uden Frida. Det er så dejlig naturligt og det føles så rigtigt.

Status pt

* Af udseende ligner Frida ligner Mille rigtig meget,
* Frida har i dén grad et godt og hidsigt temperament.
* Prutter meget...og nøj hvor de lugter :-)
* Frida vokser godt og er allerede vokset ud af noget str. 50 tøj.
* Spiser hver 2-3 time
* Er en varm pige...kommer let til at have det for varmt
* Tager nogen gange en lur på 2 1/2 time
* Frida er go til at holde øjenkontakt
* Er en rigtig selskabspapegøje - vil gerne sove i arm, på fars mave og i smørhullet i vores seng
* Meget interesseret i storesøster Mille
* Skal døbes 17. Marts kl 10.30
* Er blevet "beriget" med homonknopper
* Er lige blevet skrevet op til pasning fra den 15/11...Uha godt der er længe længe til.
* FRIDA ER VIDUNDERLIG DEJLIG


Ja, ellers går dagene jo bare derud af. I onsdags var det første da hvor F og jeg hentede Mille i vs med barnevognen. Vi har lånt sådan et søskende sæde til at sætte ovenpå barnevognen. Så da Mille ikk gad gå mere kom hun op at sidde. Det var en stor succes.
Onsdag aften var Julie, Klaus og lille Conrad på besøg. Det var som altid hyggeligt. Mille er meget optaget af Conrad og syntes han er rigtig sød. Det er sjovt at se hvor stor en ændring der sker med spædbørn på bare 6 uger - Conrad virker så stor og som en rigtig baby i forhold til lille spæde Frida. Søde Julie havde en goodie-bag med til mor og Mille. Køkkensager til Mille og fransk nougat og nye strikkepinde til mig....TAK Søde:-D.




Mille er noget ked af det og urolig om natten lige pt. Natten til onsdag sov Martin hos hende- det gik fint, men natten til torsdag var det ikke nok så hun endte med at tage Fridas plads imellem os. Så F måtte op i vuggen. Det gik også fint, selvom Mille fylder meget når hun ligger på tværs i dobbeltsengen ;-). Vi kan ikke helt finde ud af hvad der er med Mille. Hun hoster meget, siger av til tænderne. Men måske det også bare kan være en storesøster reaktion og at hun gerne vil være tæt på os og sikre sig at vi bliver her. Selvom det var begrænset med søvn så var det alligevel hyggeligt og dejligt at falde i søvn med Milles arme om halsen og at putte sig ind under dynen til hende da jeg havde været oppe og amme Frida. I nat er det gået rigtig fint - og begge piger har sovet rimeligt. 

I går eftermiddags var Mille i gang med at tegne og pynte en fastelavnsmaske - det var et stort hit - specielt det med at sætte palietter på:-D. Nyder at lave små kreative ting med hende. Lige nu er det store hit også at tegne og så sætte tape (gerne med mønster på) på papiret. 


Mille skulle til "SLÅ KATTEN AF POSEN" i vuggestuen. Så jeg havde lavet hende et Cirkeline kostume. Hun er ikke meget for udklædning så tænkte at en rød kjole og hendes Frederik-mus nok ville kunne accepteres. Og det gik så fint så fint. Men da hun så Ejgil og Emil på stuen som var hhv. klovn med hat og misse-kat ville hun prøve deres hatte...typisk:-D.



Weekenden kommer til at gå stille og roligt. Indkøb er klaret i morges, i aften ingen planer. I morgen formiddag kommer et vennepar på besøg med deres pige på 2,5 og deres lille dreng fra 5/1. Det  bliver rigtig hyggeligt. I morgen aften kommer søde Anita, Lasse og Emil med aftensmad. TOTAL LUKSUS. Det er så fantastik med venner som lige ved hvad der er brug for. TAK.
Så der er alt i alt udsigt til en skøn weekend. 

Nu skal jeg lige "over" huset - syntes konstant der er meget rod osv. Sagde til Martin i morges at denne barsel godt nok er meget meget anderledes end min barsel med Mille. Men hver ting til sin tid - ville ikke bytte for noget i verden. JEG ER SÅ HELDIG.

Go´weekend derude

KH Spiloppernes mor

Ingen kommentarer:

Send en kommentar