23. oktober 2012

Tankevækkende ord - så sandt så sandt

Så lige dette citat oppe hos jordemoderen i dag......

BØRN

Et barn som fået meget kritik, lærer at fordømme
Et barn som møde megen fjendtlighed, lærer at slås
Et barn som gøres til grin, udvikler usikkerhed
Et barn som oplever skam, udvikler skyldfølelse
Et barn som behandles med tolerance, bliver generøst
Et barn som opmuntres, udvikler selvfølelse
Et barn som møder venskab, udvikler fortrolighed
Et barn som oplever rent spil, lærer retfærdighed
Et barn som accepteres og respekteres føler tryghed


Ja det er vel "opskriften"....

22. oktober 2012

Status pt efter en VIDUNDERLIG efterårsferie

Så er det igen mandag og en ny uge er skudt i gang. Men denne gang med en ekstra energi efter 5 dages i sommerhus i Thy. Jeg holdt fri fra job onsdag-fredag og allerede tirsdag tog Mille og jeg op til mine forældre for at få dem besøgt. Det var super hyggeligt og Mille nød en masse go opmærksomhed fra dem. 
Onsdag eftermiddag kom Martin så og vi indtog vores lille lejede  sommerhus i Kjærgaard, Vestervig. Det ligger ikke langt fra vores forældre men vi nød at kunne have vores egen base hvor vi kunne være "herre i eget hus". Det var et dejligt lille hus - slet ikke luksus men et (for os) rigtigt sommerhus. Lavet af træ ude og inde, med en dejlig brændeovn og ikke langt til vandet. 
Dagene gik med masser af afslapning, tur i svømmehallen, lidt shopping og samvær med familie og venner. Mille nød at vi havde masser af tid og til at kunne gøre lige hvad vi syntes var sjovt. Jeg fik sat en masse søvn ind på "kontoen" når Mille sov til middag - uha det gjorde min gamle krop godt.




Søndag kom vi hjem ved 12 tiden -så det var dejligt at vi lige kunne nå at "lande" inden mandagen stod for døren. Mille og jeg nåede også en tur i haven - vejet var så dejligt. Vi sluttede ferien af pandekager til dessert - det skal jeg love for at Mille hurtigt fik smag for :-D. Da lille musen var puttet, puttede Martin og jeg os på sofaen med "Forbrydelsen" inden det var ind i seng efter en SKØN ferie.




Har vist nævnt det før men det er underligt at 2 graviditeter med 2 års mellemrum kan være så forskellige. Med Mille spinnede jeg indtil dagen før jeg fødte, og denne gang driller mit helbred mig. Det er sørme sølle - men må vist acceptere det. 
Det til trods nyder jeg at være gravid og ELSKER at mærke baby-spiloppen bøvle rundt derinde i sin lille hule. 
Glæder mig rigtig meget til at 3 bli´r til 4.
I dag har jeg været ved lægen samme med alle pensionisterne for at få influ-vaccinen som man tilbydes og i morgen tidlig skal jeg til mit 2. jordemoder besøg. Så det bliver spænende hvad hun har at fortælle.  

Ellers er der kun 13 arbejdsdage tilbage inden jeg igen skal have
en hverdag som hjemmegående. Jeg har en del løse planer om alt det jeg gerne vil nå når jeg kommer på barsel - men har det heldigvis sådan at det ikke er et must jeg når det hele. Men en del syprojekter håber jeg kunne komme igang med. Til det skal jeg bruge lidt retro stoffer så har været i genbrug i dag og se lige hvad jeg fandt.........¨


Et fint dynebetræk i blå som på sigt skal syes om til et eller andet. Og så en fin lille uni-sex body.....Det hele til den vilde formue af en 20´er :-D

En dag vi havde besøg af Martin forældre kom Martins mor med disse 2 dynebetræk - dejligt med lidt hjælp til at udvide samlingen :-D


Nå nu har jeg vist ikke lige mere at fortælle for denne gang. 

Møjn til jer derude

14. oktober 2012

Tid der flyver, dejlig fremtid i sigte og ferie i vente

Ja som overskriften fortæller flyver tiden afsted lige pt - jeg har kun 16 arbejdsdage tilbage inden jeg går af på barsel og har travlt på job med at give stafetten videre til min vikar. Så mentalt er jeg på vej hjem til en stille hverdag herhjemme.... Glæder mig meget til barsel denne gang - til at kunne få slappet godt af og ladt batterierne op, til at forkæle min familie med noget ordentligt mad (så ud med rugbrød til aftensmad) og ind med masser af tid til hygge og nærvær. Så nogen dejlig måneder er i vente. 
 
Og så er glæden for alvor til at møde den lille baby spilop for alvor indtruffet..... - ikke at jeg ikke har glædet mig tidligere men det er anderledes nu. Har købet et par små ting til den....Gode tilbud- og hvor er det hyggeligt at købe ind og forberede sig på at tøjet til januar bliver med indhold i....... 
<3 Lille nus <3 - Vi glæder os til at se dig.


Og jeg syntes min lille pige bliver rigtig hurtig stor lige nu - hun afprøver en masse nyt som fx. at tage tøj på, vil gerne op og sidde på toilettet, siger flere ting bla. "baby"- "bedste" - "farfar" osv. - 
Så der sker virkelig meget....


Ang. det kreative så jeg de sidste par uger været igang med at sy tyl skørter til Milles vuggestue - 12 stk. er der lavet til dem - det blev de glade for - Mille er også glad for den hun har fået....Lille dame:-D



Den anden dag hvor jeg var til et arrangement med arbejde havde Mille og Martin besøg af Klaus Kludder......Mille og ham er for alvor blevet gode kammerater:-D
Så dejligt at mærke at hun trods lidt generthed til en start let tør op og viser tillid
 til de mennesker som betyder så meget i vores liv.

 
Den næste uge byder på 2 arbejdsdage inden jeg kan holde lidt efterårsferie 
- det bliver dejligt med en masse kvalitetstid med min lille familie.
Mille skal passes fra i morgen til tirsdag så i morgen skal manden min og jeg i bio. 
Det bliver dejligt med lidt tosomhed - det er ikke ofte det sker. Ikke at det er noget som jeg har den største længsel efter - for ved at vores tid nok skal komme igen og fordi vi bare har det så dejligt med at være en familie. Men alligevel bliver det super med en voksen aften.

Rigtig god efterårsferie til dem som har det og god arbejdslyst til I andre:-D

//Spiloppernes mor

3. oktober 2012

Feber, Kaj, regnvejr, bageri og bøger..

Stikord for en onsdag i oktober

Allerede i aftes kunne vi godt fornemme at Mille var varm og sov meget urolig inden vi gik i seng. Hun sov dårligt i nat og havde feber - så hende kunne vi ikke sende afsted i vs i dag. Så mor her tog en dag hjemme sammen med hende. Vi sov helt til 6.50 - og da vi vågnede var Mille rimelig ok - dog meget meget pylret. Så dagen er gået med indendørs hygge med dyner på sofaen, Kaj og Andrea på dvd og i gang i brændeovnen.

Vi har også bagt boller - Milles debut som bager. Det var super sjovt og hun gik meget op i det. Men hold da op hvor var der mel alle "h-vide" vegne. Og vi måtte begge i rent tøj.
Men skægt det var det. 


I eftermiddags fik Martin sat billeder og hus-sætterkassen op på Milles værelse. Der kommer mere til men nu er vi igang. 
Tror det er blevet ok "so far"....


I morgen tager Martin en dag hjemme hvis ikke Mille er frisk - mor her skal afsted på job. Men håber at vores skønne lille pige er fit4fight igen i morgen.





1. oktober 2012

Indvielse af mit nye krea-bord

Ja jeg er så heldig at være gift med en rigtig handyman - og her i weekenden mens jeg havde en overnatning ude af huset skete der ting og sager i vores "pulter-rum"......Jeg har tidligere haft et lille petit bord hvor symaskinen fyldte det hele. Da jeg kom hjem i går var der sat en fin fin bord plade op....TAK Mulle!!
Whiiiiihhhh det er lykke.




Jeg har fået ryddet op i nogle af mine stoffer, men mangler stadig den helt store oprydning i alle krea-tingene..men det må blive en anden dag. I aften fik jeg lavet et lille "sætte-hus" til Milles værelse. Selve huset er købt men jeg syntes den skulle shines lidt op så den fik lidt papir og lidt tape. Syntes faktisk det er blevet helt godt. Den skal op på væggen sammen med bla. Rasmus Klump billederne jeg har skrevet om tidligere. Håber det bliver godt.



Ellers er der ikke gang i de store projekter - nærmer mig slutningen på den strikkede barselsgave og ved så ikke helt hvad jeg skal i gang med... Any ideas???? 

Maven min vokser derud af og der er fuld fart på den lille spilop derinde -VIDUNDERLIG fornemmelse. Jeg har 6 uger tilbage på job og min barselsvikar startede i dag. Dejligt med et langt overlap når nu ikke jeg arbejder fuld tid - og lægen tror ikke jeg kommer op på mere end de ca 25 timer inden jeg går fra. Det er jeg så småt ved at acceptere. Det vigtigste er jo spilop-babyen og dens mor kan trives og forsat kan vokse - selvom jeg tror jeg ender med at sprænge hvis maven i snit skal vokse 2 cm pr uge........ Føler mig mest som en deform babapapa......mest hende den lilla her......


Nå nok for denne gang - dejlig uge til jer derude.......