22. oktober 2012

Status pt efter en VIDUNDERLIG efterårsferie

Så er det igen mandag og en ny uge er skudt i gang. Men denne gang med en ekstra energi efter 5 dages i sommerhus i Thy. Jeg holdt fri fra job onsdag-fredag og allerede tirsdag tog Mille og jeg op til mine forældre for at få dem besøgt. Det var super hyggeligt og Mille nød en masse go opmærksomhed fra dem. 
Onsdag eftermiddag kom Martin så og vi indtog vores lille lejede  sommerhus i Kjærgaard, Vestervig. Det ligger ikke langt fra vores forældre men vi nød at kunne have vores egen base hvor vi kunne være "herre i eget hus". Det var et dejligt lille hus - slet ikke luksus men et (for os) rigtigt sommerhus. Lavet af træ ude og inde, med en dejlig brændeovn og ikke langt til vandet. 
Dagene gik med masser af afslapning, tur i svømmehallen, lidt shopping og samvær med familie og venner. Mille nød at vi havde masser af tid og til at kunne gøre lige hvad vi syntes var sjovt. Jeg fik sat en masse søvn ind på "kontoen" når Mille sov til middag - uha det gjorde min gamle krop godt.




Søndag kom vi hjem ved 12 tiden -så det var dejligt at vi lige kunne nå at "lande" inden mandagen stod for døren. Mille og jeg nåede også en tur i haven - vejet var så dejligt. Vi sluttede ferien af pandekager til dessert - det skal jeg love for at Mille hurtigt fik smag for :-D. Da lille musen var puttet, puttede Martin og jeg os på sofaen med "Forbrydelsen" inden det var ind i seng efter en SKØN ferie.




Har vist nævnt det før men det er underligt at 2 graviditeter med 2 års mellemrum kan være så forskellige. Med Mille spinnede jeg indtil dagen før jeg fødte, og denne gang driller mit helbred mig. Det er sørme sølle - men må vist acceptere det. 
Det til trods nyder jeg at være gravid og ELSKER at mærke baby-spiloppen bøvle rundt derinde i sin lille hule. 
Glæder mig rigtig meget til at 3 bli´r til 4.
I dag har jeg været ved lægen samme med alle pensionisterne for at få influ-vaccinen som man tilbydes og i morgen tidlig skal jeg til mit 2. jordemoder besøg. Så det bliver spænende hvad hun har at fortælle.  

Ellers er der kun 13 arbejdsdage tilbage inden jeg igen skal have
en hverdag som hjemmegående. Jeg har en del løse planer om alt det jeg gerne vil nå når jeg kommer på barsel - men har det heldigvis sådan at det ikke er et must jeg når det hele. Men en del syprojekter håber jeg kunne komme igang med. Til det skal jeg bruge lidt retro stoffer så har været i genbrug i dag og se lige hvad jeg fandt.........¨


Et fint dynebetræk i blå som på sigt skal syes om til et eller andet. Og så en fin lille uni-sex body.....Det hele til den vilde formue af en 20´er :-D

En dag vi havde besøg af Martin forældre kom Martins mor med disse 2 dynebetræk - dejligt med lidt hjælp til at udvide samlingen :-D


Nå nu har jeg vist ikke lige mere at fortælle for denne gang. 

Møjn til jer derude

Ingen kommentarer:

Send en kommentar