12. februar 2013

Pigerne og jeg har været på vinterferie

I søndags fandt jeg ud at min kære Mutti havde ferie hele ugen - så derfor tog Mille, Frida og jeg til Thy mandag eftermiddag. 
Jeg hentede Mille i vs efter hendes søvn og så kørte vi mod thy. Mille så frem til at besøge Bedste og Bedstefar og Frida skulle for første gang besøge dem. Køreturen gik rigtig fint - begge piger var søde, Frida som sov og Mille som nød at sidde foran sammen med mig. Mille har jo været noget besværlig at køre i bil med...Gud hvor har hun skreget meget på vores køreturer. Men i går gik det fint.

Dagene er bare gået med hygge og især Mille har nydt at få en masse opmærksomhed og forkælelse af Bedste og Bedstefar. Hvor er det bare stort at se hvor stor kærlighed ens børn får fra bedsteforældrene. Det er en ubeskrivelig glæde og lykke.




Uha jeg er også blevet forkælet....Min mor har lavet en stor portion øllebrød til mig som jeg fik med hjem i dag. GUF...så i dag da vi var kommet hjem og begge piger sov eftermiddagslur satte jeg mig med en go portion øllebrød med flødeskum.....MUMS!!


I morgen bliver Frida-musen 5 uger og skal til 5 ugers undersøgelse ved lægen kl.10. Martin arbejder lidt hjemmefra i morgen og har ellers fri torsdag og fredag. Så der er rigtig udsigt til nogen hyggelige dage, hvor der ikke er det store på programmet. Dog er der lidt praktisk som skal ordnes inden Milles store dag på lørdag hvor hun bliver 2 år....

Nå, nu vil jeg lige hænge lidt vasketøj op inden jeg vil lægge mig under dynen.

// J 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar