28. februar 2013

Babyrytme, 2 års undersøgelse og en dejlig hverdag

Syntes det er utroligt som ugerne bare flyver afsted - syntes det er weekend hele tiden. Men det er jo bare tegn på at man har det godt og at vi alle trives.

Vores lille frække Frida 

Frida blev i går 7 uger - vildt som tiden går. Hun er en go lille basse som er ved at få en lille, lille bitte, mikroskopisk flig af rytme. Eller vi forsøger i alle tilfælde at hjælpe hende på vej til det. Læste et sted fornyligt at man skal lære sit barn at sove 
- hjælpe det med at sove videre hvis man kan se på barnet at det ikke er færdigt med at sove
- give det ro 
- gøre forskel på søvn om dagen og nattesøvnen
- faste ritualer

 Zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz!!!!!!

Her i den seneste uge har vi forsøgt at putte Frida ind i soveværelset i hendes egen vugge når hun har fået nattøj på og har spist kl. ca. 19. Hidtil har hun været hos os i stuen til vi gik i seng og sov i mellem os. Men efter en del urolige aftner med en pige som var meget urolig så forsøgte vi os med dette. Det tager noget tid før end hun falder i søvn og mister sutten mange gange - men når hun så sover, sover hun indtil ca. kl.1 hvor hun er sulten. Så det er en super løsning pt. for os alle:-D. 

Frida har ikke sovet så meget ude i barnevognen indtil videre - syntes det har været for koldt. Men de sidste dage har jeg forsøgt mig. Det går ikke så godt - løber frem og tilbage men i dag var hun ude i ca 1 time. Ja, noget så simpelt som at sove skal de også lære de kære små.

Mille og jeg har i dag været til Milles 2 års undersøgelse. Det var en "nem" omgang - forstået på den måde at det var vægt, højde, tjek at øjenreflekser og lytten på hjertet. Dog var Mille ikke helt pjattet med at skulle have tøjet af et fremmed sted. Men med lidt overtalelse og lokkemad ifma. rosiner gik det ret så fint. 
Mille vejer 12,40 kg og er 85,50 cm. Så alt i alt en PRIMA pige...Ikke at vi var i tvivl om det...Dejlige pige.

Ellers går ugerne som sagt stærkt. Vi hygger os max og nyder livet med de skønneste piger - selvom Mille lige pt. kan få specielt mig op i det røde felt...nøj hun er stædig og smadder fræk.

Weekenden som snart banker på døren skal startes med et besøg på mit arbejde i morgen (så der er sat dej over til koldthævet brød), hygge herhjemme i morgen aften, teateret lørdag aften med Julie&Klaus - hvor farmor og farfar kommer og passer pigerne. Og så en søndag uden planer. Så alt i alt en skøn skøn weekend. 

Møjn til jer derude....


 Mille i krea-værelset...

 Mille bager snegle

 .....som selvfølgelig skal smages...Mums

 Emil og særligt Mille (en rigtig tøs) fjoller....

 Morgenhygge med dyner i sofaen

Frida i kravlegården med det nye tæppe

Mille og Thea leger i vuggestuen

1 kommentar:

  1. SÅ.. Er det vist snart tid til en Update igen- det er så hyggeligt at se og læse med :)
    Knus

    SvarSlet