9. november 2012

Har sagt på gensyn til gode kollegaer i dag

Ja så blev det min sidste dag på job inden jeg tager 2 omsorgsdage mandag og tirsdag, og fra på onsdag hvor det hedder: BARSEL NR 2. Vildt at jeg allerede er nået dertil. Havde i går netop 2 måneder til termin.

Jeg havde budt på morgenbrød på job i dag så havde i aftes sat dej over til "verdens nemmeste boller" - en opskrift som oprindeligt stammer fra "Krudtugler og Kanelsnegle" som vi fik i barselsgave til Mille - den er super og bliver ofte brugt. Så igen TAK Julie og Klaus.
Jeg har dog omforandret opskriften lidt undervejs og syntes selv at resultatet er blevet ret så godt....Så hvis nogen har lyst er der en opskrift her:


Så efter en hyggelig formiddag på job - hvor jeg blev overrasket med gaver fra søde kollegaer. Fik blandt andet noget bagegrej og af søde søde Mette fik jeg et fint træskilt med teksten: "One Love, One Dream, One Heart" samt noget lækkert halløj til fodbad. TAK Mette....det var rigtig sødt af dig <3


Her til aften havde Martin og Torben Nabo lavet stegt flæsk til de andre nabomænd inden de skulle videre til Brugsens ølsmagning. Så jeg har haft en stille hjemme aften - har ikke haft gang i det vilde men er også helt færdig i kroppen så tror faktisk jeg vil gå i seng og få noget søvn på kontoen.

I morgen er Mille og jeg sendt hjemmefra da Martin skal rode og larme med et lille tagvindues projekt. Så i morgen formiddag tager vi til mine forælre hvor vi bliver til søndag engang. 
Ja og så starter min nye hverdag jo på mandag....hjemmegående. Det er da total luksus at tænke på .

Håber I alle får en dejlig weekend.


1 kommentar:

  1. Fedt fedt feeeeedt med barsel - Glæder mig over at vi får mulighed for at gå hjemme på samme tid :-)
    Dejligt med bollerne - skønt med sådanne opskrifter :-) Rigtig go' weekend - Håber at tagvinduet bliver flot!!!

    SvarSlet