27. april 2013

Forår, økodag, børnebazar, søde børn og en masse hurra'er

Ja, nu skal jeg da lige love for at det er blevet forår i DK, hvor er det bare dejligt. I vores have pibler det frem med fine små blomster..det er vidunderligt og en fryd for et forårs hungrende øje.





21/4 var vi til økodag på en gård ikke så langt herfra. Det var et hit for os alle. Mille syntes det var et hit, og både Martin og jeg syntes det var skønt at være på landet da vi begge selv som børn har været nogen "land-børn". Der var så mange muligheder:
# lege i halmen
#prøve en traktor
#se på kører i alle aldre
#bage snobrød med spejdere
#cykle på en lille traktor
#smagsprøver
Så alt i alt et super arrangement som vi helst sikkert skal afsted til i 2014.

  







Efter endt tur på landet kom Julie, Klaus og Conrad med lækker lækker frokost til os. Luksus!! Efter frokost gik Julie og jeg en tur til børnebazar i Mejrup Hallen. Der var ikk så meget at komme efter men fandt et bamse/kylling baby sengetøj, en gammel dukkeseng og 4 Byggemand Bob bøger..alt sammen til den nette sum af 65 kr :-).




  


Både Frida og Mille trives....dog giver de os lidt gråhår. Mille med hendes meget glødende temprament...som fx 45 min skrigetur over et nej til at få en ostehaps. Frida er en blid nem pige om dagen men om natten er hun godt nok en anden...sikke da nogen skrigeture. Men hva...pigerne er vidunderlige og ville ALDRIG ALDRIG ALDRIG undvære dem væk for noget...



Med begge pigers fødselsdage i januar og februar manglede Martin og jeg bare at fylde år. Manden min, den bedste mand man kan få, fyldte 31 år den 19/4.
Efter en lidt dum morgen herhjemme..med børn som ikk var helt på toppen tog Martin på job ind til kl ca 14 hvor efter vi hentede Mille i vs. Turen gik dernæst til DGI huset i Herning hvor hele familien skulle bade...Fridas første svømmetur. Det gik rigtig fint. Frida var i vandet i ca 15 min og derefter legede Mille og Martin videre i børnebassinet mens Frida og jeg gik op. Efter badeturen spiste vi på Bones. Det var hyggeligt, men lettere stressende som det vel er med en 2 årig med krudt bagi og en lille stump på 3 1/2 måned der vågnede da maden blev serveret. Men mætte blev vi og dog så igen mod Holstebro. Efter ungerne var puttet lejede vi en film ( gensyn med " sover dolly på ryggen" ... Ihh den er sjov) og hyggede os med kagemand. Lørdag blev Martin fejret af vores forældre. Så dejligt med deres besøg.



24/4 var det så min tur til at fylde år... 30 år denne gang. Gisp. Men jeg overlevede og havde en super dag, hvor Martin inviterede mig på frokost i byen. Så dejligt med noget kvalitetstid sammen. Mille var i vs...havde lidt dårlig samvittighed..men ved at hun hygger sig dernede og har vi hende med på cafe bliver der ikke talt så meget sammen så går tiden med at aktivere hende. Så jeg nød at vi var "alene" afsted...Frida sov nemlig det meste af tiden i barnevognen. Onsdag, sidste på eftermiddagen kom Anita, Lasse og Emil. Det var som sædvanligt super hyggeligt.




Fredag, i går havde jeg så inviteret 20 piger til brunch. Jeg havde glædet mig længe og blev slet slet ikke skuffet, for ihhh hvor var det bare hyggeligt. Jeg nød hvert et micro sekund. Ud over meget snak og hygge fik jeg vildt mange gaver. Har taget billede at en lille bitte del af dem...det er vildt.












Nu er vi jo så ovre alle fødselsdagene i Familien Lyhne Holmgaard i 2013. Så NU står den "almindelige" hverdag igen for døren - det er nu også godt nok.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar