Da jeg for næsten et år siden fandt ud af at jeg var gravid med Frida gik en af mine største bekymringer på hvordan mon Mille ville klare at blive storesøster i en alder af knap 2 år, var det ikke synd for hende at skulle dele sine forældre så tidligt. Ja, bekymringer var der nok af.
Nu kan jeg så konstatere at bekymringerne slet slet ikke var nødvendigt, for for det første har Mille klaret omvæltningen virkelig godt. Hun er SÅ glad for Frida og det første hun siger når hun står op er: "hvor er baby" og så snart Frida står op løber Mille hen til hende for at sige "morn' baby"...
 |
| Morgenhygge i sofaen |
Mille ved godt at lillesøster hedder Frida men hun kalder hende stadig for "baby".
Frida smiler når hun ser Mille og det bliver mere og mere jo mere bevist Frida bliver.
Forleden da Mille lige var puttet ud i barnevognen begyndte Frida at græde over i den anden vogn, kunne så høre at Mille stille sagde "slap af, baby"....
Og i morges da jeg var ved at gøre mig færdig på badeværelset, lå Frida inde på legetæppet, hun var lidt utilfreds og græd lidt...Mille løber hen til hende, giver hende sutten og siger stille "shhh baby, mor kommer"...
Føler mig SÅ rig over sådan et par skønne tøser. Og selv om nattesøvnen er truet (pga af Frida) og tålmodigheden sat alvorlig på prøve (pga af Mille) elsker jeg dem (og deres vidunderlige far) over alt på jorden.
 |
| Rart med hjælp til at skubbe barnevognen |
 |
| "Shhh, baby" |
Så må altså i den grad konstatere at søskendekærligheden har fundet sit bo - vores tøser får helt sikkert en masse ud af at være så tætte på hinanden - selvom det helt sikkert også vil gi nogen konflikter:-).
Ha' en dejlig tirsdag.
Det er også så dejlige piger I har - Men det er jo også nogle dejlige forældre de har - så det hænger jo sammen :-)
SvarSlet